Putin sidder alene for enden af et langt hvidt marmorbord i en sal i Kreml. I den anden ende af bordet sidder nogle få medlemmer af hans kabinet. Putin har været i noget nær isolation under de to års corona. Han er tydeligt ældet og har taget på. Hans øjne er blodskudte og nærmest udtryksløse.Her beslutter han til de flestes overraskelse at afslutte flere uger opmarch langs grænsen og miltærøvelser at invadere Ukraine med det mål at afsætte regeringen og indsætte en russisk marionet.
Putin går i denne situation for at stå for en særlig ”russisk vej” med en stærk mand i spidsen, der afbalancerer forskellige konservative og liberale strømninger i det postsovjetiske Rusland, til fuldtonet diktator. Hvad er der sket undervejs, fra han blev indsat som præsident efter Jeltsin i år 2000 til dag? Har udviklingen hele tiden peget frem mod denne logiske ende? Er Putin den samme, som da han drak øl med Lars Løkke i Tivoli i 2011? Vi ser også på hans vej fra barndommen i den fattige baggård i Leningrad til tiden i DDR, Sovjetstatens kollaps, hans år som Sobtjaks højre hånd i 90ernes Skt. Petersborg og til i dag.
