Oplev Litauen

OPLEV LITAUEN

Forårsrejse

26.4.-27.4 – 2024

Det moderne Litauens historie tager sin begyndelse efter 1. verdenskrig, da landet – dog med andre grænser end i dag – blev selvstændigt. Efter Anden Verdenskrig og sovjetperioden blev landet på ny selvstændigt med de nuværende grænser. Litauen er lidt større end Danmark, overvejende katolsk og køkkenet præget af kartoffelretter. Kendskabet i Danmark til dette af vore nabolande er ikke så stort, og mange har ikke besøgt Litauen. Jeg har fulgt det, siden jeg var rejseleder første gang i Baltikum i 1992.

Dag 1: Fly København Vilnius.  Ankomst til centralt beliggende trestjernet hotel sidst på eftermiddagen. Vi tager hul på Vilnius til fods og spiser litauisk middag på den store kælderrestaurant Lokys. Den gamle bydel i Vilnius er en af Nordeuropas største middelalderbykerner, og dækker et areal på mere end 3,5 km². Her blandes arkitektoniske stilarter som gotik, barok og klacissisme. Vilnius’ gamle bydel har siden 1994 været optaget på UNESCOs liste over Verdenskulturarv.

Dag 2: Byrundtur, hvor vi bl.a. ser det nyklacissistiske rådhus fra 1799 og præsidentpaladset, det jødiske kvarter, og Morgengryets port. Besøg på KGB-museet, der rummer vidnesbyrd om den sovjetiske undertrykkelse. Vi besøger området ved tv-tårnet, der var centrum for den litauiske frihedskamp i begyndelsen af 90erne. Frokost. Bydelen Užupis, der betyder ’på den anden side af floden’ er også en del af Vilnius’ gamle bydel – det til trods for, at Užupis med sit alternative kunstnermiljø faktisk udråbte sig som en selvstændig republik i 1998. Endelig besøger vi Vilnius katolske hovedkatedral. Fælles middag.

Dag 3: Besøg i Kaunas, der var det selvstændige Litauens hovedstad i mellemkrigstiden, hvor Vilnius ikke var en del af landet. Kaunas er i da en ung uddannelsesby. Vi besøger borgen og Sugiharas hus. Chiune Sugihara omtales gerne som ‘Den japanske Schindler . Sugihara var japansk konsul i Kaunas under Anden Verdenskrig. Sugihara sørgede med de nødvendige stempler for, at jøderne kunne rejse ud af Litauen, og han fortsatte ufortrødent med at udstede transitvisa til de jøder, der opsøgte ham. I alt lavede Sugihara omkring 2.500 transitvisa, først ved sit skrivebord på konsulatet og senere – da myndighederne havde lukket konsulatet – på sit værelse på Metropolis Hotel. I 29 dage nægtede Sugihara at adlyde ordre fra Tokyo, og stemplede herefter 300 transitvisa pr. dag, inden han var tvunget til at rejse. Sen frokost. Viderefærd med den berømte Korshøj i det nordlige Litauen. Korshøjen var noget af det, der gjorde stærkest indtryk på mig, da jeg var her som rejseleder første gang i 1992. Sen hjemkomst til hotellet i Vilnius. Middag på hotellet.

Dag 4: Hjemrejse med fly retur til København


Rejsen gennemføres ved 16 tilmeldte.

Pris: 7.900,-

Hvad indgår: Fly tur/retur, trestjernet hotel i Vilnius med morgenmad i dobbeltværelse, tre middage og to frokoster. Rejseleder, museumsentreer, lokalguider, bus. Enkeltværelsestillæg 600 kr.

Bestil ved at sende en mail til kontakt@thomaskohler.dk. 

Herefter modtager du en opkrævning fra min tekniske arrangør, som er et stort internationalt rejsebureau, Tumlare Corporation A/S, medlem af Rejsegarantifonden i Danmark, medlemsnummer 198.

Relaterede indlæg

Gå i gang med at taste din søgning herover og tryk enter for at søge. Tryk ESC for at annullere.

Tilbage til toppen