Israel i Jesu Fodspor

Israel: I Jesu fodspor

9.-16. marts 2024

Jeg betragter det som et must at se de hellige steder, hvor Jesus levede, talte, udførte mirakler, døde og opstod. Men også det moderne Israel og Palæstina, som har præget overskrifterne i hele vores liv er det uomgængeligt at stifte bekendtskab med. På denne rundrejse gør vi begge dele.

Jeg har selv besøgt landet utallige gange de seneste 25 år, som privatperson, rejseleder og rejsebureauejer. Jeg har bestået en eksamen på teologi, er bibelstærk og har ivrigt studeret Israel og Palæstinas historie.

Landet varierer utroligt fra det grønne Galilæa med Genesaret Sø over ørken til det smukke Jerusalem og de hvide sandstrande i Tel Aviv.

Dag 1: Flyrejse til Tel Aviv, bus til Nazareth. Middag.

Dag 2: Nazareth er i dag en arabisk præget by omgivet af grønne marker. Byen rummer en stor katolsk katedral med Jomfru Maria i forskellige nationaldragter, beliggende over et hus, der kan have været det, Josef, Maria og Jesus boede i. Vi ser klippen, hvor hoben ville drive Jesus ud samt frilandsmuseet, hvor man har genskabt en landsby som på Jesu tid. Frokost.

Forklarelsens Bjerg, hvor Jesus viste sig for disciplene i hvide, himmelske klæder. Herfra går turen gennem Nain, Kana til Genesaret Sø. Middag i Tiberias.

Dag 3: Sejltur på Genesaret Sø, hvor Jesus gik på vandet. Besøg på Saligprisningernes Bjerg, hvorefter vi kører langs østkysten af Genesaret Sø mod Jordan-floden og besøger ”Jesu dåbssted”, hvor troende fra hele verden bliver døbt i vandet. Langs Jordan-floden til Jeriko, som er en del af Det palæstinensiske Selvstyreområde. Her får vi frokost ved Det døde Hav. Mulighed for at bade i det salte vand. Ankomst til Jerusalem. Middag.

Dag 4: Dagen er afsat til Den gamle by bag bymuren. Fra Oliebjerget med Getsemane Have ad Via Dolorosa til Gravkirken med Golgata og Jesu Grav.  Grædemuren og Tempelbjerget. Frokost på den kristne, arabiske restaurant med udsigt over hele Jerusalem fra taget. Det jødiske kvarter.  Det armenske og kristne kvarter. Middag i Vestjerusalem om aftenen.  

Dag 5: I dag skal vi se Pater Nostra-kirken med Fadervor på dusinvis af sprog. Også dansk. Den smukke model af Jerusalem på Jesu tid. Israels Museum med Dødehavsrulllerne. Frokost. Yad Vashem, det gribende holocaustmuseum og Ein Karem.

Dag 6: Tid på egen hånd, tilkøbmulighed til Betlehem bag muren i Det palæstinensiske Selvstyre med Fødselskirken og Hyrdernes Mark. Så en time i bussen med kufferterne til Tel Aviv, den hvide by ved Middelhavet. Middag ved Middelhavet.

Dag 7: Tel Aviv. Bauhaus-arkitekturen. Jaffa og frokost i den romerske havneby Cæsarea. Mulighed fra et dyk i bølgerne. Afslutningsmiddag.

Dag 8: Hjemrejse

Rejsen gennemføres ved 16 tilmeldte.

Pris: 16.995,-

Hvad indgår: Fly tur/retur, trestjernet hotel forskellige steder i Israel med morgenmad, syv middage og fem frokoster. Rejseleder, museumsentreer, lokalguider, bus. 

Tilkøb til Betlehem, ca. 600 kr.

Enkeltværelsestillæg 4000 kr.

Bestil ved at sende en mail til kontakt@thomaskohler.dk. 

Herefter modtager du en opkrævning fra min tekniske arrangør, som er et stort internationalt rejsebureau, Tumlare Corporation A/S, medlem af Rejsegarantifonden i Danmark, medlemsnummer 198.

Relaterede indlæg

Gå i gang med at taste din søgning herover og tryk enter for at søge. Tryk ESC for at annullere.

Tilbage til toppen